Påvarmning

I vores Servicecenter er påvarmning og pakning samt varemodtagelse af tekstil, samlet.

Påvarmning af transfers
Vores Servicecenter er altid klar til at påvarme dine transfers for dig. Du kan med fordel få varerne, der skal trykkes, sendt direkte til os til bearbejdning og vi sender gerne den færdige ordre direkte til din kunde. Du sælger og skriver fakturaen, resten ordner vi.

Pakning
Det er ofte et ønske, at ordren personpakkes til den enkelte medarbejder, således at tøjet er nemt at udlevere til personalet. Denne del klarer vi også gerne for dig - det eneste du skal er at sende specifikationerne til os.

Det er vigtigt at du, når du sender tekstil til os, sørger for at mærke tekstilet med et sagsnummer. Det letter sagsgangen og sikrer at tekstilet knyttes til den rigtige ordre. Det gælder uanset om tøjet kommer fra dig eller direkte fra din leverandør.