Supersoft ProduktIkon

SuperSoft: Den perfekte transfer til bomuld

SuperSoft er en serigrafisk transfer, der er specielt udviklet til tekstiler af 100% bomuld. Den varmes helt ind i tekstilet og er blød og smidig. Man kan nærmest ikke mærke transferen og derfor er den også velegnet til større farveflader.

Hvilke typer af tekstil kan SuperSoft anvendes til?

SuperSoft er en meget slidstærk og strækbar transfer som tåler industrivask. Den er udviklet til bomuldstøj med ingen eller fin struktur og anbefales specielt til:

  • • T-shirts
  • • Sweatshirt

 

SuperSoft kan i nogle tilfælde også bruges til en blanding af bomuld og polyester, men transferen påvarmes ved 200°C og de høje varmegrader kan påvirke kunstoffer, så de bliver blanke.

Hvad er fordelene ved SuperSoft?

SuperSoft er lettere åndbar, da den har et tyndt farvelag, der bliver varmet ned i tekstilet. Det er også grunden til, at den føles blød og behagelig mod kroppen, selv når der er tale om en stor farveflade. Rent prismæssigt ligger SuperSoft i den billige ende og så kan den oven i købet tåle industrivask.

Derudover har SuperSoft:

  • • Meget god strækevne
  • • Meget høj slidstyrke
  • • Moderat dækevne

 

Slidstyrke3 Daekevne1 Straekevne3

Til dig der påvarmer og vasker

SuperSoft påvarmes ved 200°C, kan vaskes med 95°C og kan tørretumbles ved 80°C. SuperSoft Vaskesymboler

Vask og tørretumbling skal ske med vrangsiden ud. Derudover er det en hotpeel transfer og det betyder, at folien tages af med det samme, når transferen er påvarmet, hvilket er tidsbesparende i påvarmningsprocessen.

Du skal være opmærksom på

Du skal være opmærksom på, at SuperSoft transferen påvarmes ved 200°C. Hvis det tekstil du har, er lavet af kunststof skal du være sikker på, at det kan holde til varmegraderne. De høje varmegrader vil ofte påvirke kunststoffer, så de bliver blanke. Derfor kan vi som et alternativ til SuperSoft anbefale ElastoSoft20, der også er en meget blød og strækbar transfer, men som påvarmes ved bare 145°C.

Vil du vide mere?

Du kan se vores introduktionsvideo på YouTube her.
Du kan downloade påvarmningsinstruktionen her.
Læs mere om hvilken transfer vi anbefaler til dit tekstil på vores E-academy her.
Kontakt vores Kundeservice for mere information og bestilling på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.