Miljø 

På NS System er miljø i højsædet og vi har altid fokus på, at vores produkter ikke indeholder nogle sundhedsskadelige stoffer. Det gælder både egenproduceret produkter og produkter som vi er forhandler af, fra bl.a. James & Nicholson og Myrtle Beach, FARE og Halfar.  Vi arbejder hele tiden med at udvikle og forbedre vores produkter. Når vi udvælger råvarer, er det altid med fokus på miljøet dog uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi har et ansvar for at tage hensyn til miljøet, for at vores forhandlere hele tiden får de bedst mulige produkter, samt at sikre et sundt arbejdsmiljø for vores medarbejdere.

For os gælder det om at fremstille vores produkter på en miljørigtig måde. Vi skal nedbringe ressourceforbruget og sikre vores medarbejdere mod miljøfarlige kemikalier i deres dagligdag.

REACH

Det er et krav, at vores råvareleverandører overholder EU’s kemikalielovgivning REACH. REACH sikrer, at de råvarer vi anvender, ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer. Dette er vigtig både for miljøets skyld, for vores forhandlerne, men også for vores medarbejderes skyld. Alle produkter vi tilbyder, skal overholde REACH. Derfor skal alle vores leverandører dokumentere, at de overholder dette.

REACH er EU’s kemikalielovgivning, hvor REACH står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals. Formålet med lovgivningen er at beskytte menneskers sundhed og miljøet.


Oeko-Tex

Flere af vores produkter er Oeko-Tex certificeret. Det samme er en stor del af tøjet fra James & Nicholson. Vores Flock transfer har Oeko-Tex Standard 100 Class 1 certifikat. Dette betyder, at den er testet efter de strengeste krav. Dermed er det din garanti for, at produktet er testet til brug for babyer og små børn. 

Oeko-Tex er sundhedsmærkning for tekstiler og er en af verdens førende af slagsen. Varer der er Oeko-Tex certificeret kan kendes på mærkningen ’Tiltro til tekstiler’. Mærket viser forbrugerne, at varen er testet og godkendt ud fra Oeko-Tex organisationens internationale krav. Dette omhandler produktets indhold af kemiske stoffer, der kan mistænkes for at være skadelige for kroppen.

BSCI

Vores tekstilleverandører James & Nicholson, Myrtle Beach, FARE og Halfar er alle medlemmer af BSCI og arbejder alle efter BSCI Code of Conduct. BSCI står for Business Social Compliant Initiative og indeholder en række principper og værdier, der skal forbedre arbejdsvilkårene i den globale forsyningskæde. BSCI handler om social ansvarlighed, om at sikre, at varer fremstilles under ordentlige og rimelige forhold.